I St. Lucia er der utroligt mange muligheder for aktiviteter. Der er flere meget dygtige guider i byen som man, for en meget overkommelig pris, kan hyre for én eller flere dage. De arrangerer ture til den store game park med "The Big Five", ca. 3/4 times kørsel. 

De mange aktivitetsmuligheder gør, at der kan sammensættes et program som passer til de enkeltes ønsker. 
For eksempel har Jeff, som ses på fotoet til venstre, specialiseret sig i fluefiskeri fra kysten. 

  
ST. LUCIA betragtes som den førende øko-turist oplevelse i Sydafrika og området tilbyder et væld af aktiviteter.

For at få et rimeligt indtryk af området omkring St. Lucia, bør man afsætte 3 - 6 dage.


Tag på båd-cruise på Lake St. Lucia, hvor man kan se flodheste, krokodiller, fiskeørne. 
Desuden oplever man undervejs de meget specielle mangroveskove langs floden der er helt unikke for denne del af Afrika.

African Fish Eagle For de fugleinteresserede, er området hjemsted for mere end  300 fuglearter og dermed et af Sydafrikas mest artsrige.

Ofte kan man se den afrikanske fiskeørn.
Kun få hundrede meter fra AVALONE GUESTHOUSE ligger den store nationalpark Great St. Lucia Wetland Park hvor der findes mange spændende dyrearter som f.eks. bøfler, elefanter, næsehorn, leoparder og mange antilopearter.

Vil man gerne besøge større vildt-
reservater, ligger der yderligere to meget vildtrige Nationalparker kun ¾ times kørsel fra St. Lucia.  
Hluhluwe/Umfolozi Game Park, huser bl.a. "The Big Five": bøffel, elefant, næsehorn, leopard og løve. Derudover findes en meget stor bestand af det sjældne sorte næsehorn. Man kan også se mange antilopearter og zebraer.
Pukkelhvaler Ved kysten kan man på bestemte tider af året iagttage hvaler og havskildpadder. Der kan arrangeres bådture hvor man kommer helt tæt på de store havpattedyr. 

Der er desuden mulighed for kajak, kano og safari på hesteryg.

For lystfiskeren er området et paradis med 1. klasses dybhavsfiskeri, fiskeri fra stranden samt mulighed for fluefiskeri.

Desuden er der gode muligheder for dykning og snorkling ved Cape Vidal.








I området findes både 9 og  18 hullers golfbaner.
Derudover er der selvfølgelig de pragtfulde badestrande ved det Indiske Ocean.